©2019 Beagle klubben Region Nordsjælland

TORSDAG DEN 18 JULI

Very Special Show 2019

09:00 til 11:00

Rally workshop på bakken 

pris 35 kr

Til rally workshoppen har vi fået en rigtig ekspert til at undervise.

Det er Bettina Quvang Jørgensen, der sammen med sin hund Galaxy, er den første Beagle der nogen sinde er blevet Super Champion i Rally-lydighed, som er instruktør på denne workshop.

Rally-lydighed er en aktivitet hvor der er en masse skilte på banen.

På skiltene står der hvilken øvelse man skal udføre, fx “sit gå rundt om”, så skal man have hunden til at sidde og blive der, mens man går rundt om hunden. Og så går man videre til næste skilt. 

Det er en rigtig sjov aktivitet, hvor samarbejdet mellem hund og fører bliver styrket.

10:00

Petuanqe turnering.

Pris 20 kr pr hold.

Så er det tid til en aktivitet uden hund. Niels Lorenzen vil stå for en petuanqe turnering. Niels har deltaget i, og vundet turneringer i Frankrig. Et petuanqe hold består af 2 personer, som hver har 3 kugler. I spillet er der også en lille kugle, kaldet grisen. Grisen kastes ud på banen, og så gælder det om at få sit holds kugler til at ligge så tæt på grisen som muligt. Vinderen af en kamp går videre til næste runde, og der sluttes med en finale, hvor vinderen får en præmie. Medbring selv kugler.

11:00

Årets lydighedsprøve

på fodboldbanen.

Dommer: Niller (Niels-Henrik Jakobsen) som er instruktør og dommer i Beagle Klubben samt prøveleder i DKK.

Sekretær: Alice Nellemann

I dag skal den store prøve i lydighed stå. Hvor lydige er de beagler egentlig?

At gå til prøve med sin beagle kan være lidt af en prøvelse da koncentrationen kan svigte, hvis der er noget der virker for spændende.

Beagler kan være lidt svære at opdrage, men de kan også blive hammer dygtige til lydighed hvis man træner og holder træningen ved lige.

Efter konkurrencen bliver der uddelt en masse vandrerpræmier til vores dygtige lydighedshunde. Selvfølgelig er der VSS præmier til alle hunde.

13:00 til 14:30

Ringtræning på bakken

pris 35 kr

Ringtræning, hvad er nu det for noget?

Katrine Jeppesen er en af landets dygtigste handlere, og uddannet beagledommer. Hun har udstillet både sine egne og andres hunde fra hun var helt lille. Og så er vi så heldige at Katrine er beagleejer og derfor er hos os i dag.

Katrine vil træne ringtræning med os. Ringtræning er rigtig godt at kende til, hvis man gerne vil gå på udstilling med sin hund. Det er nemlig her man lærer hvordan man viser sin hund i udstillingsringen og hvordan man går og står rigtigt. Nogle racer, som f. eks beagler, skal kunne stå på et udstillingsbord. 

Der vil også blive vist hvordan man træner sin hund i at få kigget på sine tænder samt at blive berørt at en fremmed person (dommeren)

16:00

Rally lydighedsprøve

på fodboldbanen

Dommer: Annette Klink Dalgaard

Sekretær: Lene Marie Seitzberg

I eftermiddag står den store prøve i rally lydighed.

Denne konkurrence er officiel og der er derfor blevet åbnet op for at andre racer kan deltage i denne prøve.

Det er her vi får at se hvor dygtige hundene kan blive til at finde rundt på en bane hvor de både skal følge skilte samt være dygtige til lydighed på en og samme gang. 

Vi er spændte om det bliver en beagle eller en anden race som bliver nummer et.

20:00

Foredrag i teltet

pris 35 kr

I aften skal vi lytte. Vi har nemlig inviteret en redningshundefører fra beredskabsstyrelsen som vil fortælle en masse om samarbejdet mellem hund og fører når det virkelig gælder. 

Vi er spændte på at høre en masse spændende fortællinger fra en verden mange af os ikke færdes i til dagligt.