©2019 Beagle klubben Region Nordsjælland

TIRSDAG DEN 16 JULI

Very Special Show 2019

09:00 til 11:00

Mantrailing workshop 

vi mødes ved festteltet - pris 35 kr

Robert afholder dagens workshop i mantrailing, som foregår ved kolonien og på havnen.

Mantrailing kan også oversættes til menneskesøgning. Kort og godt går det ud på af en hund ved duften af et stykke tøj kan finde den person der har båret dette stykke tøj. 

Det er ret fantastisk at opleve hvad en beaglenæse kan trænes op til i løbet af relativ kort tid og hvor hurtigt de forstår hvad det er de skal. 

09:00 til 11:00

Foredrag i festteltet

(eller bålpladsen, alt efter vejret) - pris 35 kr

Her skal vi høre et foredrag som handler om opvarmning af hunden før træning og om hvorfor hundemassage er godt. Vi vil jo gerne have vores hunde MEGET længe. Kan vi øge hundens bevægelighed, øge blodcirkulationen og løsne spændinger, og dermed øge hundens livskvalitet? Rikke Stengade, som blev uddannet hundemassør i 2001, og har efteruddannelse i kranio sakral terapi og zoneterapi, kommer forbi og fortæller hvordan man for gjort sin bedste ven klar til træning og hvordan man kan hjælpe sin hund med massage. 

11:00 - 16:00

Hundemassage

det vil være muligt at bestille tid til hundemassage. ½ time koster 200kr, 1 time 300kr.

11:00 til 13:00

Agilitytræning

på fodboldbanen - pris 35kr

Her er muligheden for at se om agility er noget for dig og din firbenede ven. 

Vi sætter en bane op hvor man kan få lov at prøve de forskellige, spring og forhindringer under vejledning fra en af vores dygtige undervisere. 

13:00 til 15:00

Tricks workshop på bakken

pris 35 kr

Her vil vi sammen finde ud af hvad vi skal lære af nye tricks.

Man må meget gerne medbringe en klikker, men er ikke et krav.

Man kan også medbringe et håndklæde hvis man vil lære sin hund at rulle et håndklæde ud.

Et skærebræt kan medbringes, hvis man vil lære sin hund at slibe sine forklør.

En stok kan medbringes, hvis man vil lære sin hund at cirkle omkring stokken.

Der er masser af muligheder for at lære nye tricks.

En ting er sikkert, Jette Lorenzen, som er uddannet instruktør i DKK skal nok få lært vores beagler et trick eller to.

16:00

Lever rally på bakken

en fast Very Special Show tradition

Ole og Katrine står endnu engang for denne herlige fornøjelse.

Hundene løber om kap, for hurtigst at nå ned i den anden ende af banen, hvor griberen står med den kogte lever.

Hver hund har naturligvis sin egen griber og får sit stykke lever.

Vinderen går videre til næste heat.

I finalen afgøres det hvem der er årets hurtigste beagle.

Der er både en veteranklasse og en åben klasse.

20:00

Banko i festteltet

Der er masser af flotte præmier fra vore sponsorer på højkant ved aftenens banko.

20 kr pr plade, tre plader 50 kr.