©2019 Beagle klubben Region Nordsjælland

FREDAG DEN 19 JULI

Very Special Show 2019

09:00

Nose workprøve NW1

Dommer Lonni Prirsching

Vi mødes ved festteltet UDEN hund.

I dag er der prøve for de trænede beagle snuder.

Prøven foregår på Kulhusegården og på Campingpladsen

På Nose Work prøven skal hundene finde en gemt lavendelduft, 4 forskellige steder. Der vil være et udesøg, hvor duften er gemt i et afgrænset område udenfor, et køretøjsøg, hvor duften sidder på et køretøj, i en højde, så hunden ikke skal rejse sig efter det. 

Et beholdersøg, hvor der er gemt en lavendelduft i en af 8-12 ens beholdere

Og sidst men ikke mindst, et indesøg, hvor hunden skal finde lavendelduften i et indendørs afgrænset område.

Søgene gøres på tid, og hurtigste hund uden fejl bliver dagens vinder. 

09:00 til 11:00

Lure Coursing på fodboldbanen

Lure Coursing er også en af de faste Very Special Show traditioner.

Vagn og Benta har taget deres bane med helt fra Jels og tilbyder os at prøve denne dejlige meget hurtige sport.

I en indhegning, bliver der sat en bane op, hvor der bliver trukket en lang snor, for enden af denne snor er der en lille plastikpose. Når der startes, bliver snoren trukket gennem banen af en maskine, og hunden vil så forsøge at fange posen. Posen skifter retning udfra hvordan banen er sat, og det er fantastisk at se hvordan hunden jager posen.  Kom ned på fodboldbanen og lad din hund få en super oplevelse.

15:00

Slut på fotokonkurrence

sidste chance for at indsende billeder til konkurrencen.

15:00

Festaften I festteltet

Dette er sidste aften og vi siger farvel og tak for denne gang med maner. 

Aftenens festmenu består af Glaseret skinke, oksesteg med flødekartofler og salat. Til dessert serveres Hansen islagkage.

Beagle Klubben holder teltet lukket for privat arrangement de første par timer med spisning, sange, tale, faneoverrækkelse, hædring af vinder af fotokonkurrencen m.m.m.

Derefter (tidspunkt kan være svært at sætte) bliver der åbnet for campingpladsens øvrige beboere og vi byder ind til fest med Blue Mountain Band som spiller god dansemusik.

Vi håber I har lyst til at bruge et par hyggelige timer med os.